LÆKKERT ARKITEKTTEGNET HJEM PÅ SLOTSVÆNGET
Vi fik til opgave at tegne og designe en arkitekttegnet helårsbolig på Slotsvænget - ud fra de specifikke ønsker og behov, kunden havde til sit kommende hjem. Vi sørgede for en totalløsning ud fra både miljømæssige krav, produktionsmuligheder og budget.
Med i totalløsningen har kunden fået sit personlige arkitekttegnede hus, som vi har sørget for, dels lever op til kundens behov, men også de krav, der findes i byggeloven. Samtidig, har vi nøje arbejdet og gennemgået materialevalget, som ikke alene er af meget høj og lækker kvalitet, men også er miljøvenligt. Hele projektet er nøje blevet overvåget samt styret gennem hele processen, så kunden hele tiden har haft mulighed for at følge os i, hvor langt vi var nået i projektet, og hvor langt der var igen. Kunden kunne derfor nyde forløbet og se sit drømmehus blive realiseret.
Vi har designet boligen med store panoramavinduer, der vender strategisk mod syd. Det giver masser af lys til hjemmet hele dagen. De samme klinkegulve går igen i både køkken, bryggers og badeværelser. Ligeledes anvendes samme trægulve gennem værelserne samt stuen. Det tilfører huset den røde tråd, der giver en sammenhæng samt helhed til huset. Huset er bygget op omkring hjertet; den store, lækre stue og køkkenalrummet, der med højt til loftet giver masser af lys og plads til, at hele familien kan være samlet i hverdagen.
Kunden har fået et hjem, hvor der er kredset om detaljerne og med en atmosfære, der skaber liv og lys.